Metode

Al adfærd har en mening. Det er den filosofi, vi arbejder ud fra.
Vi anerkender alle mennesker, men ikke nødvendigvis deres handlinger. For mange mennesker er det svært at adskille den unges handlinger fra den unge som person. Man vurderer den unge ud fra hans eller hendes handlinger, og ikke ud fra intentionen. !

Vi arbejder ud fra relationspædagogikken. Helt forenklet handler det om, at vi mennesker udvikler os i relationen til andre mennesker. Det betyder, at den unge også udvikler sig igennem sin relation til os som voksne, med de fælles oplevelser og erfaringer, vi får.

Udviklingspsykologien viser, at børns udvikling og læring hænger nøje sammen med kvaliteten af de relationer, som barnet indgår i.

Den pædagogiske indsats tager altid udgangspunkt i den enkeltes muligheder og ressourcer.
Vi møder den unge, dér hvor han eller hun er i livet lige nu. Det er en forudsætning for en tæt og meningsfuld relation, som igen er en forudsætning for udvikling. Det er vigtigt for os at skabe et tillidsforhold, som bygger på en anerkendende tilgang. 
 

De 8 Relationspædagogiske samspilstemaer som socialpolitiet praktiserer:

  1. Vis positive følelser – vis du er glad for barnet.
    En spejling giver selvværd – jeg betyder noget, har værdi for den voksne, der er sammen med mig.

  2. Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ.
    Accept af barnet, grundlæggende erkendelser af ”du er ok”.

  3. Tal med barnet om de ting, det er optaget af og prøv at holde en samtale i gang.
    Anerkendelse af barnet som et selvstændigt individ med intentioner og vilje. Den voksnes udspil, at ville barnet noget, er en anerkendelse af barnets verden som værende vigtig.

  4. Giv ros og anerkendelse for det, som barnet klarer at gøre.
    Giver barnet selvtillid - tillid til egne evner. Gør barnet opmærksom på, hvad det kan præstere – en oplevelse af accept og af at være kompetent.

  5. Hjælp barnet til at samle sin opmærksomhed, sådan at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne.
    Fælles opmærksomhed som forudsætning for intention i samspillet – forudsætning for at den voksne kan formidle erfaring, såvel som forudsætning for læring. Barnet får erfaring med at dele – udveksle tanker og følelser - og samarbejde.

  6. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen og ved at vise følelser og entusiasme.
    Følelser giver vores erfaring mening – godt og ondt – og støtter hukommelsen.

  7. Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet.
    Erfaringsberigelse og formidling. Støtter barnet i relation til sin omverden – gør barnet nysgerrig, motiverer det til at se nye sammenhænge – til at lære.

  8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.
    Hjælper barnet på længere sigt med at problemløse. At forholde sig til en situation og opgave – lægge en strategi og kunne handle der udfra.

     

     

Vi arbejder også ud fra konsekvenspædagogikken, idet vi ikke mener at en pædagogik kan stå alene. Konsekvens er ikke straf eller sanktioner, men logiske følgevirkninger af de handlinger, vi foretager. Kun ved at lade de unge tage konsekvens af sine handlinger viser vi vedkommende respekt og mulighed for læring og personlig udvikling.
Konsekvenspædagogikken giver hvert enkelt individ ansvaret for egne handlinger, og den fulde frihed til at vælge, at ændre handlingerne. Konsekvens er ikke straf eller sanktion, men logiske følgevirkninger af individets handlinger.


Før vi kan hjælpe den unge, afdækker vi de problemer, han eller hun har, for at forstå hvornår og hvorfor den unge handler og agerer, som han/hun gør. Herefter er det muligt at hjælpe med at ændre den unges adfærd i en mere positiv og mere hensigtsmæssig retning.

Metoden som vi bruger i dialogen med vores Unge, er meget fokuseret på den personlige tilstedeværelse og nærværet i relationen. At være pædagogisk uddannet eller for den sags skyld professor, betyder ikke nødvendigvis, at vi som medarbejdere indeholder de relationskompetencer, der skal til for at møde mennesker på en måde, der åbner mulighederne til forandring og læring. Derfor kræver vi skærpet opmærksomhed og nærvær af vores medarbejdere i Socialpolitiet, når det drejer sig om den personlige kontakt med andre mennesker.


Vi går efter at få en ægte tilladelse til at komme indenfor i den unges liv, og tilladelse til at få indflydelse på de beslutninger og valg den unge træffer. Metoden kræver personlig indre ro og egenindsigt, som bestemt ikke alle besidder. Det kræver en væsentlig portion af autenticitet – Alt andet vil af den unge, blive spottet i det øjeblik det forekommer.
 

Ultimate Web